Projektorganisation
Kløverbyernes Iværksætter- og Projektgruppe - KIP - er et åbent netværk af Kløverby-borgere, der gerne vil lave lokale projekter, der kan støtte udvikling og vækst i vores område.
Vi mødes efter behov og diskuterer visioner, realiteter, projekter, ideer og muligheder. KIP består af selvstyrende projektgrupper, der gerne vil realisere konkrete projekter. Du kan bidrage med projektideer og arbejdskraft, og du kan hjælpe med at diskutere nye ideer. KIP arbejder efter devisen: "Ting bliver kun til noget, hvis nogen gør noget ved dem!" Vil du være med, så er du velkommen!
Projektgrupperne arbejder med projektudvikling, projektmodning, projektigangsættelse og projektstyring under sloganet "Med knofedt og stædighed, fra idé til virkelighed.
Projektgrupperne mødes med jævnlige mellemrum for at præsentere og diskutere den løbende proces.
KIP er formelt organiseret som en forening med bestyrelse og vedtægter, som du finder i menuen til venstre.
|