2010-03-15 Fantasiløse nedskæringer eller intelligente besparelser
Læserbrev til Midtjyllands Avis ifm med høringsfasen vedr. besparelser marts 2010
I det kommunale selvstyre i Silkeborg skal en truende ”konkurs” undgås – ”vi” må ikke blive sat under administration, ”vi” er bedst tjent med at bestemme selv!
Den almindelige borger har nu en måneds tid hver dag kunnet få aftenkaffen galt i halsen ved den daglige avis-læsning om Rigets tilstand og undrende konstatere, at kassen er helt og aldeles tom! Lige pludselig, hov?
I det nyligt sammensatte byråd, skal rigtige mænd med hår på brystet nu skære igennem!
HVORDAN har de så tænkt sig at gøre det? Med det sædvanlige instrument: fantasiløse nedskæringer?; eller med noget nyt: intelligente besparelser?
Lad os et øjeblik dvæle ved en parallel historie:
Der var engang, hvor et bad var noget man gjorde i et kar, sådan som vi mennesker nu mente, det var logisk! Foretagsomme folk fandt efterhånden ud af, at ved at lave en bruser, så brugte man meget mindre vand, med samme bade-effekt. Senere gjorde opfindsomme sjæle endnu en produktudvikling, og udviklede brusere med mere luft til vandet, så man nu for halvdelen af vandforbruget fik samme badeeffekt.
Moralen er, at den fantasiløse blot havde skåret antallet af bade ned i overensstemmelse med det til rådighed værende vand. Den kreative lavede bruseren, og gik i bad lige som før, men med et væsenligt mindre vandforbrug. Den intelligente gik endnu videre, og fik ikke blot samme bade-comfort som tidligere, men også et billigere bad.
Hvad gør Silkeborg Kommune, nu hvor Riget fattes penge?
Tilsyneladende lader man embedsværket udarbejde forslag helt efter gammeldags industrisamfundstænkning: vi kører den på stykpriser og samlebånd! Hvis lille Peter før fik 3 dansktimer om ugen, så skal han nu have 2, så sparer vi de lærertimer og så er der balan ce i regnskabet!
I videnssamfundet havde det rigtige spørgsmål været: hvordan sørger vi for, at lille Peter får det samme eller mere, for færre ressour c er, men på en smartere måde?
Sådan gør man ikke i Silkeborg. Her sætter man på bedste bogholdermanér embedsværket til at udarbejde økonomiforslag, hvis eneste kreative element er, at ”nedskæringskataloget” hedder ”mulighedskataloget”.
Det er bare ikke godt nok.